2024

FARVETRENDS 

De førende trendforskere har valgt. Farverne for 2024 kommer til at bære præg af varme, optimisme og mystik.






Det er altid spændende, når trendforskerne kommer med deres prognoser på de nyeste farvetrends, for det kommende år og ikke mindst, hvilken betydning de har i relation til vores samfund. Dette er et emne, jeg synes er meget relevant at have for øje, når man arbejder med designs, der skal kommunikere specifikke budskaber og nå ud til mange mennesker.


En af de trendforskere, jeg selv følger, er WGSN, som er nogle af de førende eksperter inden for forbrugertrends og arbejder omhyggeligt med global trendindsigt, data og brancheekspertise for at forstå forbrugeradfærd og livsstil.


Personligt er farver for mig et af de stærkeste elementer i min designproces. Jeg er meget omhyggelig med, hvilke farver og nuancer jeg anvender, netop fordi farvepsykologi spiller en så stor rolle og har betydelig indflydelse på, hvordan de påvirker et designs udtryk og modtagerens sindstilstand. Hvilket også gør det til et inspirerende og samtidig udfordrende designelement at arbejde med.



Nedenfor finder du de 5 udvalgte farvetrends for 2024, med tilhørende farvekoder samt inspirernede farvenuancer.



APRICOT CRUSH
(024 – 65 – 27)


En levende farve der nærer krop og sind. Farven er varm og munter, der får folk til at se fremtiden i øjnene med håb og positivitet. Den inkarnerer en fuldspektret tilgang til sundhed og velvære der omfatter de naturlige vitamin- og antioxidantrige fordele ved abrikoser og appelsiner.



INTENSE RUST

(035 – 73 – 04)


Den varme og jordnære farve, fremkalder følelsen af stabilitet og balancerer luksus med en rå kant. Den minder om jord, fuld af varme og rolig tekstur. Farven kommunikerer autenticitet, stille luksus og fremmer en tilbagevendenaf klassisk design.




SUSTAINED GREY
(035 – 73 – 04)


En neutral og mere bæredygtige farve, der fejrer genanvendelighed og jagten på det minimalistiske. Den repræsenterer pålidelighed og en grundlæggende stabil jordforbindelse med en utilitaristisk kant. Der er fokus på at fremme balance og sænke farten, som en tidløs nuance og langsigtet appel.



MIDNIGHT PLUM
(151 — 22 — 09)


En kraftig og dyb mørk lilla, der forbinder temaer om rumudforskning og metaverset. En tonet mørke lilla, tæt på sort, fejrer mørket og forbindelsen til en følelse af mystik. Der symbolisere et stigende ønske om eskapisme i samfundet.



COOL MATCHA
(055 – 85 – 20)


En beroligende og tonet pastel farve der hjælper med at berolige sindet og bringe en følelse af hvile og refleksion. Den forbinder natur og teknologi og fremhæver betydningen af udviklingen inden for naturdrevne bio- og plantebaserede materialer, farvestoffer, pigmenter og energikilder.




KILDE:  WWW.WGSN.COM


SE "KEY COLOURS: A/W 24/25"  WGSN VIDEO NEDENFOR